Jens Olsen blev f�dt i Ribe den 27. juli 1872 i et lille hjem med en stor familie.
Hans fader var v�veren Niels Olsen, der var f�dt p� Fyn - og moderen Mette Marie, f�dt Kr�ldrup. Hjemmet var fattigt, men muntert, og j�vnaldrende til Jens Olsen fort�ller, at de meget gerne tilbragte aftenerne i det Olsenske hjem, hvor der altid foregik noget. Man l�ste h�jt - medens forskelligt arbejde blev udf�rt, og aftenen sluttede med sang og spil.
En aften l�ste Jens Olsens s�ster h�jt af Carsten Hauch�s "En polsk Familie" - og heri blev beskrevet et gammelt ur, der stod i en af slottets sale, et ur med en �rn, der spredte vingerne, n�r uret slog. Uret var g�et i st� - og ingen kunne g�re det i stand.
Dette kunne Jens ikke forst� - for n�r det havde varet muligt at fremstille dette ur, m�tte det ogs� kunne repareres - og Jens fastslog, at n�r han blev stor, ville han v�re urmager og ordne dette ur.
Jens kom i Ribe Borgerskole, men medens han kun var j�vn i andre fag, viste han ganske udpr�gede evner i matematik, fysik og regning. Han ville jo stadig v�re urmager, men faderen satte ham i l�re hos en kleinsmed, hvor han blev en god mekaniker. Samtidig l�ste han alt, hvad han kunne f� fat i om mekanik og ure og efterh�nden ogs� astronomi.

�verste skive: Sand soltid, lokaltid, tids�kvation.
Venstre skive: Klokkeslet overalt p� jorden.
H�jre skive: Solopgang og solnedgang.
Nederst: Gregoriansk kalender.

Jens Olsen blev svend og arbejdede en tid som mekaniker - bl. a. i Aalborg, men i 1897 gik han "p� valsen" som h�ndv�rkssvend og s�gte nu mere og mere ind, hvor der var lejlighed til at arbejde med ure. Han betingede sig dog altid, at han kun ville arbejde de 5 dage i ugen. De to dage og om aftenerne l�ste han nu astronomi og s�gte oplysning om alt, hvad der angik ure.
Undervejs standsede han i Strasbourg, og i hele 11 dage studerede han her i katedralen det ber�mte tredje Strasbourgerur, bygget af Baptiste Schwilgue i 1842.
Han fort�ller herfra , at de tider, uret var tilg�ngeligt for bes�g, ikke mere var ham nok. Han gemte sig derfor i en krog for senere i ro at kunne studere enkelthederne time efter time. Hans m�l var langtfra at ville kopiere dette ur - men i langt h�jere grad at f� fastsl�et, at det skulle v�re helt anderledes.
I urlandet Schweiz gik han helt og holdent over til urmageriet - men stadig kun de 5 dage i ugen! - P� universitetet og i bibliotekerne var han stamg�st. Af og til slog han sig dog l�s og levede navernes glade liv med i naverhulerne, men s� var han til geng�ld ogs� den gladeste af de glade og n�d livet i fulde drag - med den gode samvittighed, som kun arbejdet kan give.
Halvandet �r arbejdede Jens Olsen i Paris - bl. a. under verdensudstillingen i 1900, og han afsluttede sin 5-�rige udenlandsrejse med nogle m�neder i London.

�verste skive: Hovedv�rk.
Midterste: Stjernetid.
Nederst: Hovedkalender.

Disse 5 �r i udlandet havde gjort Jens Olsen til en moden mand, og man kan godt sige, at han i disse �r ogs� havde skiftet fag. Nu var han urmager, og som s�dan begyndte han selvst�ndig virksomhed kort efter hjemkomsten. Samtidig virkede han i fire �r som overv�rkmester hos Cornelius Knudsen.
Da Jens Olsen blev gift i 1905 med Anna Sofie Kr�ldrup, ejede hans kone et lille hus i Hallinsgade 8, og her indrettede han nu sit v�rksted. Hans dygtighed gjorde ham snart kendt som finmekaniker, urmager og astronom. - Han kaldte sig astromekaniker, og selv videnskabelige institutioner betroede ham de vanskeligste, forskelligartede opgaver. - Det blev dog kun til dagen og vejen. Forretningsmand var Jens Olsen ikke - og blev det aldrig.
Men under kampen for det daglige br�d glemte Jens Olsen ikke sit store m�l - det astronomiske kunstur. - Udkast og beregninger hobede sig op, og detailler blev fremstillet og afpr�vet.
Da Jens Olsen var ca. 50 �r gl., havde han fuldf�rt sine beregninger af de mange funktioner, hans ur skulle klare, og han forelagde nu sine planer for astronomen, professor Elis Str�mgren, som godkendte disse.

�verste skive: Stjernehimmel.
Venstre skive: Geocentrisk oml�b (sol- og m�nebev�gelser).
H�jre skive: Heliocentrisk oml�b (planetv�rk).
Nederst: Juliansk periode.

Nu skulle man jo synes, at banen var klar til selve arbejdets udf�relse - men der manglede en vigtig ting - de forn�dne midler - og der skulle g� n�sten 20 �r, f�r disse blev fremskaffet.
Jens Olsen var ca. 70 �r gl., da det egentlige arbejde blev p�begyndt.
"Verdensuret" er ikke et navn, Jens Olsen selv har givet sit v�rk. - Dertil var han for beskeden. Navnet er skabt af pressen - ude og hjemme - der har fundet uret v�rdigt til denne betegnelse. Jeg vil tro, at de sidste �r - under den egentlige fremstilling af uret - m�ske var de lykkeligste i Jens Olsens liv. Sammen med sine medarbejdere gik han nu fuldt og helt op i arbejdet og gl�dede sig ved at se v�rket skabes under hans h�nder. Det vanskeligste for ham var vistnok at forst�, at der var noget, der hed fyraften.
Han var ogs� lykkelig over at vide, at hans ur var sikret en god plads p� K�benhavns r�dhus. Men i efter�ret 1945 m�tte Jens Olsen underkaste sig en operation.
Denne syntes at v�re forl�bet godt, og bedringen skred rask fremad - men den 17. november 1945 d�de han pludselig af en blodprop - kort efter at han til flere af sine venner havde udtalt sin gl�de over, at han nu skulle op og tage fat igen. Jens Olsen blev bisat fra Grundtvigskirken under meget stor deltagelse.
Han hviler nu p� Bispebjerg kirkeg�rd.

Jens Olsen var nordisk blond - af middelh�jde og kraftigt bygget. Man m�tte l�gge m�rke til hans ro og sindsligev�gt. Han talte som regel langsomt og var utr�ttelig, n�r han fortalte og forklarede om det, der fyldte hans sind. Han vidste b�de, hvad han ville, og hvad han duede til, men hans beskedenhed hindrede ham i at tr�nge sig frem og g�re sig g�ldende. N�gtern og spartansk var han i sin daglige levem�de - men munter og overgiven kunne han v�re mellem kammerater i festligt lag. Urmagerlauget og Berejste H�ndv�rkere kan berette om hans historier, n�r han helt slog sig l�s.
Godhed og venlighed var ham medf�dt, og kunne han hj�lpe nogen med sin viden og erfaring, var han altid rede uden tanke for egen fordel.
Ved en festlig lejlighed i hans sidste �r samlede Berejste H�ndv�rkere ca. 4.000 kr. og overrakte ham disse som en hyldestgave. Jens Olsen takkede varmt - men lod derefter straks bel�bet g� videre til urkomiteens kasse - suppleret med et par hundrede kroner, han havde f�et ind ved at s�lge en gammel maskine, der ikke mere var brug for.
En ven har fortalt, at han ved et bes�g hos Jens Olsen m�dte en mand, der gik ud. Han spurgte - og Jens Olsen svarede: "Det var bare en mand, der t�nkte p� en opfindelse." - "Hvad gjorde du ved ham?" - "Jeg lavede opfindelsen for ham!" - "Hvad fik du for det?" Jens Olsen s� forbl�ffet ud - "Skulle jeg ha` noget for det?" -

Hans medarbejdere - de bedste mekanikere, der var at finde - med Otto Mortensen i spidsen - siger, at de ofte under arbejdet m�dte problemer, der gav dem hovedbrud. N�r de s� spurgte Jens Olsen, hvorledes man her omsatte astronomi i mekanik - l�ste han hurtigt opgaven - ofte p� en ganske simpel m�de, der forbavsede dem.
Jens Olsen var b�rneven. Til en jul havde han pyntet et fint juletr� og ladet nabolaget vide, at b�rnene var velkomne. Stuerne i Hallinsgade var imidlertid ikke s� store som hjertelaget, og da b�rnene var m�dt, stod de noget n�r som sild i t�nde, og for rundgangen om tr�et var der ingen mulighed. Hvad gjorde s� Jens Olsen? - I l�bet af minutter fik han puttet et urv�rk ind under juletr�sfoden - og under b�rnenes jubel blev det nu juletr�et, der gik rundgang i stedet for b�rnene! Jens Olsen holdt meget af at spille l`hombre - men n�r han endelig gav sig tid til dette, �rgrede det ham, at en tredjedel af tiden gik tabt ved kortblandingen.
Dette ordnede han ved at lave en lille automat, der omhyggeligt blandede kortene, s� snart de blev lagt i den - og ved at bruge 2 spil kort var der s�ledes altid nyblandede kort til r�dighed.

Betegnende for Jens Olsens gode, k�rlige sind var hans forhold til hans hjertesvage og nedbrudte hustru. N�r dagens gerning var endt, satte han sig ved hendes seng - talte med hende og l�ste for hende - og det blev han ved med til det sidste.
Sin ligev�gt og sit lyssyn bevarede han til trods for den modgang, livet ikke sparede ham for. Hustruens lange sygdom og d�d bar han med stille fatning, og det samme gjorde han, da hans eneste barn - hans voksne s�n, Martin - under folkestrejken i 1944 m�tte lade sit liv for en forvildet tysk kugle.
Jens Olsen var i besiddelse af den styrke og udholdenhed, der var n�dvendig for at l�se hans livs opgave. Han d�de med bevidstheden om, at fuldf�relsen af hans store m�l var sikret - og derfor d�de han lykkelig.
Danmark vil til sene tider t�lle Jens Olsen blandt sine store s�nner.
Hans livsv�rk vil sikre ham verdensry.

Holger Johannessen.

Olsens astronomiske ur

I godt et �r har det nationale klenodie v�ret hos urmager.

Pc'ere i hele verden frygtes at g� i bagl�s ved skiftet fra 1999 til �r 2000. Men det g�lder ikke kalenderv�rket i Jens Olsens astronomiske ur. Det er mekanisk, og viser blandt andet m�neder, ugedage, navne og datoer og samtlige m�nefaser for de n�ste 2500 �r. Mekanik har imidlertid en svaghed - det kr�ver vedligeholdelse, og efter 40 �r p� K�benhavns R�dhus blev pendulet p� Olsens ur stoppet i sommeren 1995. Alle 12 v�rker - i alt 15.448 dele - har v�ret adskilt, renset og restaureret hos urmager og konservator S�ren Andersen, Virket p� Nordfalster.

Det var en svensk turist og amat�rastronom, der i 1992 gjorde opm�rksom p�, at himmelv�rket var fire timer foran. Urmager S�ren Andersen konstaterede, at manden havde ret, og at uret tr�ngte til en hovedreparation. Et par �r efter sponserer Velux Fonden de n�dvendige 6,5 mio. kr., og en systematisk nedtagning kunne g� igang.

"Alle lejer, aksler og differentialer var n�rmest fastl�st. Valg af forkert olie har opl�st kobberet, og har sammen med sollysets p�virkning v�ret skyld i, at olien stivnede hurtigere, end man havde regnet med. Alt har v�ret adskilt, og hvert enkelt komponent har f�et graveret et nummer, og er blevet registreret i en database. Dermed har vi lavet en manual til vores efterkommere," siger S�ren Andersen. Han kender uret som sin egen bukselomme, og er is�r fascineret af det komplicerede kalenderv�rk, som har voldt mange problemer.

Hovedkalenderen best�r af fem skiver, der nyt�rsnat udregner og indstiller alle dagnavne p� de rigtige datoer og samtlige m�nefaser i det f�rstkommende �r. Hertil kommer blandt andet �rets tal, nummer i solcirklen, �rets s�ndagsbogstav, fastelavn, Sk�rtorsdag, Langfredag, p�ske, St. Bededag, Kristi Himmelfartsdag og pinsen. Beregning af skud�r er en selvf�lge de n�ste 2500 �r. "Det helt store clou ved restaureringen, er at alle faste bronzelejer er udskiftet med rustfrie st�lkuglelejer. Det giver mindre friktion, og det var ikke mindst afg�rende i kalenderv�rket. Det er kun i bev�gelse en gang om �ret. Seks minutter bruger det p� at beregne kalenderen for det nye �r," siger S�ren Andersen. Uret har ogs� verdens mest langsomme gearing. Stjerneskivev�rket, der viser himmelpolens vandring, n�r bare op p� en omdrejning i l�bet af 25.753 �r. En grads bev�gelse svarer til en hel menneskealder. Tandhjulets t�nder var smuldret bort, da uret blev sendt til reparation. Jens Olsens Verdensur h�rer blandt verdens tre bedste og mest pr�cise. Det betegnes som et sandt mesterv�rk, og urmagerne p� Falster har sv�rt ved at forst�, hvordan Jens Olsen kunne udt�nke de tolv komplicerede v�rker. Det sk�nnes, at ville tage seks mand tolv �r at lave et s�dant ur i dag - pris: 100 mio. kr.
Jens Olsens geniale ur vil best� i mange �r, og det bliver en fryd for �jet.
Alle metalskiver er belagt med rhodium. Det giver slibningerne den rette glans, og sikrer mod anl�bninger. Hele bagsiden har f�et ny guldbel�gning. I alt er der brugt fire kilo af det �dle metal.

Genindvielsen af Jens Olsens astronomiske ur, som han formentlig selv ville have kaldt det, har v�ret udsat nogle gange. Nu forest�r en pr�vegang og indstilling af de komplicerede v�rker, og her er almanakken et vigtigt redskab. Hele processen vil kunne klares i l�bet af en uge sk�nner urmager S�ren Andersen, der synes, at 15. december klokken 15.00 ville v�re perfekt til afpr�vningen. P� denne dato satte Kong Frederik den Niende og Jens Olsens barnebarn i 1955 pendulet i gang.